Ring 70100717

Din kurv: 0 vare(r) - 0,00 kr

  1. Priser
  2. Bestilling og betaling
  3. Levering og Leveringstid
  4. Fortrydelsesret
  5. Garanti/Reklamationsret
  6. Udførelse
  7. Ansvarsbegrænsning
  8. Markedsføring 
  9. Cookies

Handelsbetingelser – Webshop Gardin Lis ApS

Salgs- og leveringsbetingelserne er bindende for dig, og du bør derfor læse dem grundigt igennem, særligt bestemmelserne vedrørende priser, leveringsbestemmelser, returret og reklamationer. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på mail, gardinlis@gardinlis.dk, eller via chat-modulet på vores hjemmeside: www.gardinlis.dk. Vi forbeholder os ret til løbende at opdatere vore salgs- og leveringsbetingelser.

1. Priser

Priserne er vejledende udsalgspriser inkl. 25 % moms. Vi tager forbehold for prisændringer. Du kan dog aldrig komme til at betale mere for en vare, end prisen på ordretidspunktet. 

2. Bestilling og betaling

Ved bestilling af gardiner:
Du bør omhyggeligt følge de anførte regler for måltagning. Se opmålingsvideoen for det enkelte produkt. Varer produceret efter kundens mål og anvisninger kan ikke tages retur eller ombyttes.

Betaling kan ske med Dankort/VISA-kort, gennem ePay som er certificeret efter PCI-standarden (Payment Card Industry Data Security Standard). Alle dine kortoplysninger bliver krypteret. Dette betyder, at uvedkommende ikke kan læse dit kortnummer eller andre informationer under transaktionen med NETS Danmark.

Der pålægges intet gebyr for kortbetalingen. Beløbet trækkes først på din konto, når produktet er afsendt til levering på din privatadresse.

Betaler du med dit betalingskort, er du til hver en tid sikret mod misbrug, da du altid har mulighed for at afvise en betaling, når du modtager din betalingsoversigt. Der er ingen selvrisiko i tilfælde af, at dit kort bliver misbrugt i en internet-butik, der benytter SSL (Secure Socket Layer) i sit betalingssystem. Alle de data som sendes i forbindelse med køb på vores webshop, betalt med betalingskort, er krypterede (SSL), og det er således kun NETS, der kan læse dem.

Når din bestilling er gennemført modtager du en ordrebekræftelse pr. mail, der bekræfter dit køb og viser den samlede pris. Skulle du ved en fejl ikke modtage din ordrebekræftelse, så kontakt os venligst på gardinlis@gardinlis.dk. Bemærk at betalingen først vil blive trukket på din konto, når varen afsendes. 

3. Levering og leveringstid

Vi leverer udelukkende til din privatadresse i Danmark (med undtagelse af Grønland og Færøerne). Levering kan foregå til alle landfaste øer og brofaste øer. Varen afleveres mod afgivelse af kvittering. Ønsker køber at varen leveres uden at modtager er hjemme, kræves der en forudgående aftale herom. Køber bærer enhver risiko for varen, når den er stillet på købers adresse.

Alle varer leveres normalt indenfor 10-15 hverdage. Der kan dog i visse situationer forekomme forlænget leveringstid, men i disse tilfælde bliver du kontaktet.

Fragten er gratis. 

4. Fortrydelsesret

Ifølge forbrugeraftaleloven skal der ydes 14 dages fortrydelsesret på køb over nettet, men da vores produkter er specialfremstillede specielt efter kundespecifikke mål, bortfalder fortrydelsesretten når produktionen igangsættes.

Når du godkender dit køb på hjemmesiden og accepterer vores salgs- og leveringsbetingelser, accepterer du samtidig at produktionen af dine givne mål og ønsker kan påbegyndes og at fortrydelsesretten dermed bortfalder. Fortryder du købet, vil vi anmode dig om at kontakte os snarest muligt, da vi vil forsøge at stoppe ordren og dermed annullere købet for dig.

Vi har gjort hvad der er teknisk muligt for at gengive farver og mønstre naturtro, men vi må tage forbehold for mulige afvigelser fra farvegengivelserne i denne webshop og produkternes fysiske farve, idet skærmopsætninger på den lokale PC kan give varierende farveoplevelser.

5. Garanti/Reklamationsret

På alle vores produkter ydes 2 års reklamationsret i henhold til gældende dansk lovgivning. Skulle det være tilfældet, at dine gardiner går i stykker efter garantiperioden, er du velkommen til at kontakte os, så vi kan finde en løsning, som passer dig bedst. Garantien dækker ikke ved betjeningsfejl, modifikationer eller groft misbrug fra brugerens side.

Alle varer afsendes efter aftale med kunden. Kontroller straks efter modtagelse, at det er den rigtige vare, og kontakt os omgående omkring eventuelle mangler.

Returnering af varer kan kun ske efter aftale og kun i originalpakningen. Hvis der er sket skader på varen under transporten, eller stemmer det modtagne antal kolli ikke overens med forsendelsespapirerne, skal du straks reklamere til fragtmanden.

Der gives ikke kompensation for følgeomkostninger pga. fejl, og derfor skal varen kontrolleres ved modtagelsen.

6. Udførelse

Alle artikler leveres udført som beskrevet eller illustreret. Enhver ordre modtages under forbehold for force majeure, hvad enten det er mangel på råvarer, stigning i importpriser, brand eller andre forhold, som producenten ikke er herre over.

Der tages forbehold for moms- og afgiftsændringer. Der tages forbehold for prisfejl og udsolgte varer.

7. Ansvarsbegrænsning

Sælger påtager sig alene ansvar for mangler og forsinkelse - herunder erstatningsansvar - efter Købelovens ufravigelige regler. Sælgers erstatningsansvar kan ikke overstige fakturaprisen på de mangelfulde eller forsinkede varer.

Sælgers produktansvar er begrænset i videst muligt omfang i henhold til gældende lovgivning og er begrænset til dødsfald eller personskade samt beskadigelse af produkter, som er beregnet til privat forbrug, med mindre andet følger af dansk rets almindelige regler.

I det tilfælde, at sælgers måtte være ansvarlig, er dette ansvar begrænset til direkte tab og omfatter således ikke indirekte tab eller følgetab såsom tabt arbejdsfortjeneste, husleje, transportomkostninger og driftstab, med mindre andet følger af dansk rets almindelige regler.

Sælger er ligeledes ikke ansvarlig for omkostninger til tilpasning, montering eller afmontering af de bestilte varer m.v. med mindre, det bestilte er blevet monteret af Gardin Lis selv eller en af Gardin Lis anvist montør.

8. Markedsføring

Når du oplyser din e-mailadresse i forbindelse med et køb hos os, kan vi anvende e-mailadressen til at kontakte dig vedrørende den aktuelle aftale. Endvidere kan vi benytte e-mailadressen til at markedsføre produkter og tjenesteydelser over for dig i det omfang, du har samtykket til at modtage sådant markedsføringsmateriale.

Du kan altid fravælge at modtage markedsføringsmateriale ved at benytte linket herom i det elektroniske markedsføringsmateriale, som du har fået tilsendt. Gardin Lis videregiver ikke dine oplysninger til andre, heller ikke med henblik på markedsføring.

9. Cookies

Ifølge EU Direktiv om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor, er webshop ejerne forpligtet til at bede hver enkelte bruger om tilladelse til at bruge cookies..

En cookie er en lille datafil som bliver gemt på din computer uden at indeholde virus. Cookies hjælper os med at få overblik over dit besøg på hjemmesiden, så vi løbende kan optimere og målrette hjemmesiden til dine behov og interesser. Det drejer sig hovedsaglig om såkaldte præference-cookies og drifts- og optimeringscookies. 
Cookies som du tidligere har accepteret, kan efterfølgende nemt slettes. Benytter du en PC med en nyere browser, kan du slette dine cookies ved at bruge genvejstasterne: CTRL + shift + delete. Virker genvejstasterne ikke, og/eller benytter du en Apple-computer, skal du starte med at finde ud af, hvilken browser du bruger og herefter klikke på det relevante link. Bruger du flere browsere, skal du slette cookies i dem alle.